Vores grønne profil

Blomsterkunst med god samvittighed

WOW Blomsters forretningsmodel er grundlagt på bæredygtighed og ansvarlighed fra start til slut. Vi tager klimakrisen alvorligt og arbejder hele tiden på at mindske vores eget klimaaftryk. For hver buket, der bliver købt, planter vi f.eks. et træ. Det er vores aktive bidrag til at reducere CO2-udslippet med op til 90% og til at sikre genopbygningen af vores skove og naturressourcer.

Men klimabevidstheden stikker dybere end det, og vores tilgang til bæredygtighed er baseret på de tre r’er: reduce, reuse, recycle.

Reduce

Vi elsker friske blomster, men den konstante efterspørgsel efter afskårne blomster fører til en rovdrift på klodens ressourcer, der kan være svær at forestille sig, når man står i den lokale blomsterhandler. Alene dyrkningen kræver uanede mængder af vand og energi, og den lange transporttid i afkølede containere udleder store mængder CO2.

Præserverede blomster kan dog holde sig smukke i årevis, ligesom de hverken har brug for vand eller lys. Ved at bruge præserverede blomster kan vi altså skære markant ned på vores klimaaftryk.

Reuse

Præserverede blomster holder sig langt længere end friske blomster. Derfor kan vores blomsterdekorationer genanvendes igen og igen. Når vi udskifter dine blomsterdekorationer, skal du altså ikke være bange for, at de ryger direkte i skraldespanden. Vi giver dem videre til eksempelvis et plejehjem, så andre kan få glæde af dem.

Recycle

Intet varer evigt, og det gælder desværre også vores blomsterdekorationer. Da præserverede blomster stadig er et naturligt produkt, kan du dog med god samvittighed smide dem i den grønne skraldespand eller på kompostbunken, når de ikke holder længere. På den måde er dine blomster med til at forsyne os med biogas eller næringsrig gødning, som vender tilbage til naturens kredsløb. Det er livets cyklus i en lille skala.